Værter

Det første smil og det første håndtryk, som du får i Frederikshavn Kirkecenter, kommer fra vores dygtige velkomstteam af værter. Du skal være smilende og udadvent, og gerne opsøgende, når folk træder ind ad døren. Vi vil nemlig gerne, at folk oplever en varm velkomst, hver eneste gang de træder ind ad døren til vores arrangementer.

Udover velkomsten er der opgaver under gudstjenesten, hvor du hjælper folk ud og ind ved at være klar ved døren til kirkesalen. Der er også andre praktiske opgaver som eksempelvis optælling af indsamlingen, klargøring og anretning af nadver før gudstjenesten, tænde lys, mv.

Værtsteamet er der før andre kommer, de beder for gudstjenesten og forløbet, men de er ofte også de sidste, der går hjem og sørger for at tjekke, at alt er som det skal være inden alarmen slåes til og døren bliver låst.